Virtuos spansk duo

* * * * *
Anmeldelse: Spansk med bravur

Hellerup Kammermusikforening rundede mandag sæsonen af på fornem vis med besøg af virtuos spansk duo

AF HANS OVESEN

Som sæsonens afslutningskoncert mandag den 9. april havde Hellerup Kammermusikforening inviteret to spanske musikere, cellisten Asier Polo og pianisten Daniel del Pino. Det blev en forrygende aften. Bach og Brahms i første afdeling og nyere spanske komponister i anden.
Duoen lagde ud med J. S. Bachs sjældent hørte ‘Gambesonate nr. 1 i G-dur’. Som sædvanlig fra mesterens hånd et fantastisk stykke musik, der i fire satser sender musikken frem og tilbage mellem de to instrumenter som inciterende ekkoer af hinanden.
Med sædvanlig lydhørhed over for de oprindelige instrumenters karakter og lydstyrke har Bach her og der indlagt langt udtrukne toner i det ene instrument, når det andet instruments toner skal udfolde sig.
Sonaten er som angivet i titlen skrevet for Viola da Gamba (Gambe) og cembalo eller et tilsvarende continuoinstrument, og da gamben ikke var så kraftig i lyden som celloen kan være, har der formentlig været større balance mellem instrumenterne i den oprindelige besætning.
I aftenens udgave var der tendens til, at klaveret af og til druknede i tonerne fra den meget ekspressive cellist, hvorved ‘samtalen’ i instrumenternes leg med motiverne i nogle passager blev knap så stringent, som den kunne have været.

Selvkritiske Brahms

Ligesom Gambesonaten er Johannes Brahms’ ‘Sonate for cello og klaver opus 99’ heller ikke et ofte hørt værk. Som komponist var Brahms grundig og meget selvkritisk. Utallige udkast og første gennemarbejdede satser eller hele værker blev kasseret, før han, ofte efter flere års anstrengelser, var tilfreds.
Med stor respekt for sine forgængere var han opsat på at forny musikkens sprog, i værkernes opbygning, tematik og harmonier.
Især første lange sats af cellosonaten kræver en del, ikke bare teknisk og musikalsk af musikerne, men også af publikum. Der er ikke rigtig nogen melodisk linje, men derimod en lang række sammenflettede temaer, og satsens form er også vanskelig at gennemskue.
Alligevel er det stærk og medrivende musik med et tremolounderlag i klaveret, som siden overtages af celloen og i en smuk, indfølt udførelse af de to musikere.
Den afsluttende rondosats med korte indslag af pizzicato på celloen bryder ud af de foregående satsers alvor og drama og virker befriende fornøjet.

Inspireret af Goya

Efter pausen indledte Daniel del Pino med to af den spanske komponist Enrique Granados’ stykker for soloklaver fra klaversuiten ‘Goyescas’, som Granados skrev i inspiration fra nogle af Goyas billeder.
Granados bearbejdede klaverstykkerne til en opera, som i 1916 blev opført i New York under overværelse af Granados selv og hans kone. På hjemturen omkom de begge, da deres skib blev ramt af en tysk torpedo.
Daniel del Pino havde valgt at spille ‘Quejas o la Maja y el Ruiseñor’ (‘Beklagelsen eller Maja og nattergalen’) og ‘El Pelele’ (‘Halmdukken’).
‘Quejas’ er bygget op af en række variationer over en lille iørefaldende melodi. Variationerne forskyder melodien i tonearter og krydrer den med subtile ornamenter fra variation til variation, et fint, poetisk stykke musik, der munder ud i nattergalens kvidrende triller.
‘El Pelele’ er mere ekspressiv musik med fraser, der illustrerer dukkemanden, der på Goyas kendte billede kastes i vejret af leende kvinder. I disse to stykker fik del Pino for alvor lejlighed til at vise sin tekniske overlegenhed og sit uhyre nuancerede spil.
Klaversolisten blev afløst af cellosolisten, der spillede Caspar Cassadós ‘Cellosuite’ fra 1926, smukke dansesatser i Asier Polos enormt udtryksfulde spil, og til sidst Manuel de Fallas ‘Suite Popular Española’ for klaver og cello.
Suiten består af seks traditionelle spanske sange og danse i de Fallas originale og medrivende bearbejdning; traditionelle stykker, der også har inspireret andre spanske komponister som Isaac Albeniz og Francisco Tárrega.
Med de to spanske musikere blev sæsonen i kammermusikforeningen afrundet med bravur og stående applaus. Også foreningen fortjener applaus for sit store arbejde og nogle vidunderlige og mere end velbesøgte koncerter med internationale kunstnere i den absolutte superliga. Næste sæson begynder 1. oktober.

www.gentofte.lokalavisen.dk