Foreningens fødsel

Spillesteder og sponsorer

Det sociale. Fra Nachspiel for de få til pauseservering for alle

Formænd og medlemstal

De udøvende musikere i foreningen

Medlemmernes oplevelser og tanker gennem tiden

Børn og kammermusik

 


 

Foreningens fødsel

”Vi har herved Fornøjelsen at invitere Dem til en hyggelig Kammermusikaften Tirsdag d. 5. Febr. i Salen Gersonsvej 75, Kl.20½.
Det foregaar under private Former, og har De musikinteresserede Bekendte, er disse velkomne.
Der opføres følgende Musikværker:
Schubert: ​Strygekvartet A-Moll.
Bach: ​Koncert for 2 Violiner med Strygekvartet.
Beethoven:​ Strygekvartet G-Dur (Kompliment)
Adgangen er gratis, kun beder vi Dem meddele os, om De kommer, og hvormange. Tlf.: Helrup 6525.
Venlig hilsen
Ingrid Prahm, Edvard Lüdolph”

Sådan så begyndelsen til Hellerup Kammermusikforening ud i vinteren 1946. Man samlede ved denne lejlighed en lille skare familie og bekendte (ca. 40). Ved koncerten d. 5.2. 1946 besluttede de tilstedeværende at stifte Hellerup private Musikforening. Initiativtagerne var kapelmester ved National Scala, Edvard Lüdolph, hans svoger, civ.ing. Louis Prahm og civ.ing. Axel Flint. Af det mere detaljerede program fra den første koncert fremgår det at både Lüdolph og Prahm optrådte som en del af strygekvartetten, Lüdolphs 2 sønner, Per og Mogens (hhv. 18 og 16 år) var solister i Bachs koncert for 2 violiner.

Unge musikere og talenter har spillet i foreningen fra begyndelsen. Ved koncerten i maj måned afholdt man de unges aften, hvor Per og Mogens Lüdolph, samt Elisabeth Sigurdson på 15 år spillede. I 3. sæson (dec. 1947) kunne man høre Erling Bløndal Bengtsson, som 15-årig violoncelvirtuos i Boccherinisvioloncel koncert i B-dur med foreningens eget kammerorkester dirigeret af Edvard Lüdolph og i Bachs suite i G-dur. Denne interesse for at give plads til unge talenter i aldersspændet mellem 15 og 21 blev videreført under skiftende formænd: Michala Petrispillede som 18-årig med sin trio i 76/77, Trio Armando med den dengang 21-årige pianist Katrine Gislinge i 1990/91, og musikere som pianisten Anne Øland og violinisten Kim Sjøgren tilbød som unge at spille i foreningen. Inden for de senere år har den norske violinist Vilde Frang som 18-årig og senere som 21-årig gæstet foreningen ved koncerter i 2004 og i 2007, hvor hun ved sidstnævnte koncert spillede sammen med den nuværende formand, pianisten Jens Elvekjær. To endnu ikke færdiguddannede pianister Gustav Piekut og Jonathan Siahaan spillede i 2018.

Aftener i musikforeningens regi kunne indeholde overraskende elementer.
En aften med værker af Vivaldi, Bach, Corelli, Rameau og Haydn blev afsluttet således:

Efter Koncerten vil der for interesserede blive vist farvefilm optaget af den amerikanske Ambassade fra West-Virginia, en film om Helikopteren og en film for Husmødre.

Dette tiltag var vist en engangsforeteelse! Det var transmissioner af foreningens koncerter til gengæld ikke. Allerede i sæson 51/52 fandt den første radiotransmission sted, foranlediget af Axel Flint, som havde bekendte i Danmarks Radio. Under den nuværende formand, Jens Elvekjær, har der været flere radiotransmissioner – både direkte og båndede.

 

Spillesteder og sponsorer

Foreningen blev stiftet i en gymnastiksal på Gersonsvej 75, men ret hurtigt blev forholdene for små, og man flyttede til Hellerup Klub, det nuværende Hellerup Parkhotel. Festsalen her egnede sig til kammermusik. Den blev ved koncerterne udsmykket af to kandelabre, som Edvard Lüdolph og hans kone, Ingrid Prahm, medbragte fra eget hjem. På foto fra 1950 ses sal og kandelabre, koncertprogram for sæsonen og oplysninger om foreningen

Old brochure

I mange år blev koncerterne afholdt her, men pladsmangel bevirkede at man i slutningen af 5o´erne måtte se sig om efter andre spillesteder. Fra 1957/58 til i hvert fald 1973/74 benyttedes Gl. Hellerup Gymnasium. Senere og mange år frem (op igennem 80´erne) veksledes mellem Øregård Gymnasium og Gl. Hellerup Gymnasium. Kvaliteten af gymnasiets flygel afgjorde hvor man afholdt aftenens koncert. Øregård havde simpelthen et bedre flygel. Når programmet krævede brug af flygel, blev koncerten afholdt på Øregård, hvor foreningen så betalte for stemning af skolens flygel. Undervejs er også kirkerne blevet benyttet, Messiaskirken og Vangede Kirke, i en periode især Øregårdssalen på Gentofte Hovedbibliotek, men også Øregård Museum og Det italienske Kulturinstitut.

I dag har foreningen i Helleruplund Kirke fundet et fast tilholdssted med en dejlig akustik, stemningsfyldt kirkerum og gode muligheder for at huse medlemmerne i sognegården i pauserne og ved Meet the Artist arrangementer.

Flygelproblemerne er i dag også løst, da Juhl-Sørensen stiller intet mindre end et Steinway – flygel til rådighed. Foreningen betaler så kun transport og stemning.

Næsten fra foreningens fødsel har Gentofte Kommune givet tilskud og støttet på forskellig vis. Solistforeningen har også været med på lange stræk. Men HKMF har udvidet gruppen af sponsorer med Kulturstyrelsen, Statens Kunstfond, Augustinus Fonden, som støtter børnekoncerterne, Goethe – Instituttet og flere ambassader, alt efter hvilke nationaliteter der giver koncert. Nu sponsorerer Gentofte Hotel fordelagtigt musikernes ophold.

 

Det sociale. Fra Nachspiel for de få til pauseservering for alle

Siden foreningens start har det sociale samvær været vigtigt for både de forskellige bestyrelser, for musikere og publikum. Da stifterne af foreningen og nogle af medlemmerne var private venner, mødtes man på skift hos hinanden efter koncerterne og spiste natmad. I Vilhelm Carstensens formandstid afsluttedes de månedlige bestyrelsesmøder med et ’opulent måltid’, som der blev takket hjerteligt for i bestyrelsesmødereferaterne.

Fra 1957, hvor en del koncerter fandt sted på Gl. Hellerup Gymnasium, blev også publikum samt musikerne inviteret til fælles spisning efter koncerterne. Dette kunne lade sig gøre på grund af pedel Børge Sohn, et meget hjælpsomt menneske, som sørgede for smørrebrød. Når koncerterne ikke fandt sted på Gl. Hellerup Gymnasium, skulle der selvfølgelig også være Nachspiel for bestyrelsen og de udøvende kunstnere.
Disse Nachspiel fandt sted hjemme hos nogle af bestyrelsens medlemmer. Men da stuerne blev for trange, undersøgte og prøvespiste man på diverse lokale spisesteder, bl.a. Hellerup Bodega, Bryggerhesten og Ludwig II. Budgettet var ikke stort, og kvaliteten skulle være god – det blev vist til mange prøvespisninger og prisforhandlinger.

I Frank Borchorsts formandstid var Nachspiel hos bestyrelsens medlemmer en fast tradition, og musikerne satte stor pris på denne hyggelige afslutning på aftenens koncert. Udenlandske ensembler havde ved disse lejligheder ikke langt til en seng at sove i, da Frank og Birgit Borchorst i årevis stillede gæsteværelser til rådighed. I stuerne kunne ensemblerne øve inden koncerterne, og de har altid fået serveret de måltider de ønskede på de tidspunkter der passede dem. I dag inviteres ensemblerne til lidt natmad i sognegården inden de tager hjem eller indlogerer sig på Gentofte Hotel.

Da foreningens medlemstal ikke var så stort som i dag, medbragte bestyrelsesmedlemmerne nogle termokander med kaffe og småkager. Publikum kunne købe en kop kaffe og et par småkager for 10 kr.
I dag er pauseserveringen i sognegården som bekendt et lidt større arrangement med servering af kaffe, te, rød- og hvidvin samt småkager. Her cirkuleres og mingles, så godt som det nu er muligt.

Jens Elvekjær introducerede med sit internationale udsyn arrangementet Meet the Artists, hvor alle koncertgængerne er velkomne til et glas vin og snacks efter koncerterne. Ved dette uformelle arrangement er det muligt at få sig en snak med musikerne – og hinanden.

 

Formænd og medlemstal

Foreningens formænd:

Vedtægter for foreningen blev vedtaget 2/11 1948. Foreningens første formand var
Knud Gemzøe, cand.jur., ekspeditionssekretær i DanmarksNaturfredningsforening, formand fra 1946 til 1948.
Axel Flint, civ.ing., medlem af bestyrelsen fra begyndelsen og formand fra 1948 til 1973/74. Læs interview med A. Flint i Gentofte Bladet i anledning af foreningens 20-års jubilæum.
Vilhelm Carstensen, skoleinspektør, formand fra 1974/75 til 1990/91.
Søren Graversen, lektor og kommunalbestyrelsesmedlem for Venstre, formand fra 1990/91 til 2000.
Frank Borchorst, tandlæge, medlem af bestyrelsen fra 1995 og formand fra 8/11 2000 til 2012/13
Ved en ekstraordinær generalforsamling 7/12 2011, var foreningens fremtidige virke eller opløsning på dagsordenen. Det lykkedes ikke at få valgt en ny formand, og bestyrelsen blev opfordret til fortsat at forsøge at finde en formand og undgå en opløsning af foreningen. Eneste koncert i sæsonen 2012/13 blev til i samarbejde med Det italienske Kulturinstitut. Den fandt sted den 5/3 2012. På dette tidspunkt havde
Jens Elvekjær, pianist, indvilget i at blive ny formand fra sæson 2013/14, og blev valgt på generalforsamlingen 9/1 2013.

Medlemstallene har i alle 75 år danset op og ned. Arkivmaterialet viser tydeligt at det i perioder har været endog meget vanskeligt at drive en kammermusikforening. I begyndelsen (1949) blev underskud dækket af en entusiastisk bestyrelse, hvilket naturligvis var uholdbart. Medlemmerne opfordredes til at skaffe flere medlemmer. I 1953 blev salen i Hellerup Klub/Hellerup Parkhotel for lille. Man lukkede for medlemstilgang og opbyggede en venteliste. Da foreningen fra 1957/58 skiftede spillested til Gl. Hellerup Gymnasium, kunne man igen åbne for nye medlemmer. Foreningens bestyrelse tog initiativ til aktiviteter, der kunne skaffe nye medlemmer og flere penge: fx rundvisning på Musikhistorisk Museum, salg af kassettebånd med optagelser af de koncerter, der var blevet spillet i HKMF´s regi. Igennem alle årene har det lydt fra bestyrelsen: Hvis blot hvert medlem kunne skaffe et nyt medlem, ville alle trængsler være ovre. Der har været afholdt propagandakoncerter, og man har annonceret i Villabyerne. Et fint samarbejde mellem de nordsjællandske musikforeninger har gjort det muligt at invitere udenlandske musikere hertil, som så har spillet i flere musikforeninger. En husstandsomdelt brochure øgede medlemstallet fra 119 til 252 i sæson 75/76, og i 1999 indførtes gratis gæstebilletter. Kommunens gymnasier og musikskoler har fået tilbud om at komme til gratis koncerter. Netværkshuset for flygtninge og indvandrere har været inviteret til koncerter, idet foreningen har ønsket at nå ud til andre grupper af medborgere og specielt til unge. På disse måder har foreningen åbnet sig over for lokalsamfundet.

Plakater har været, og bliver hængt op i kommunen og på spillesteder i København. Foromtale af koncerter i Villabyerne har altid været – og er fortsat en vigtig kilde til udbredelse af kendskabet til Hellerup Kammermusikforening. Det eneste som ikke har afholdt for medlemstilgang er prisen. Det har altid været, og er stadig billigt at være medlem af Hellerup Kammermusikforening.

I dag står vi i den situation, at vi med en medlemsgruppe på 300 personer har lukket for tilgang og oprettet en venteliste.​

 

De udøvende musikere i foreningen
Hvem spillede?

Som nævnt havde HKMF eget kammerorkester fra begyndelsen. De personlige kontakter spillede en stor rolle for at få et sæsonprogram sat sammen. Nogle professionelle musikere støttede fast op omkring foreningen. I anledning af foreningens 40-års jubilæum nævner den tidligere formand, Axel Flint i et brev til sin afløser som formand, Vilhelm Carstensen nogle af disse støtter: ”Leo Hansen og hans kvartet, Gunnar og Knud Frederiksen (Den Danske Kvartet), alle Koppelerne (f.eks. Herman D. og kvartetten), Ib Eriksson, Bengt Johnsson, Ester Vagning, Eyvind Sand Kjeldsen (og hans kvartet), Gert von Bülow, o.s.v. (Poul Birkelund,…..)”

Storpolitik afspejledes i HKMF ´s koncertrepertoire. De første mange år spillede hovedsagelig danske musikere ved koncerterne. Pengene var sikkert også på trods af tilskud små og rakte ikke til udenlandske musikere. Fra 1960´erne begyndte udenlandske musikere imidlertid at dukke op: Specielt musikere fra Prag besøgte næsten hver sæson foreningen. Nogle af bestyrelsesmedlemmerne havde gode kontakter til tjekkoslovakiske musikere, og det blev udnyttet. Det drejede sig om Prager strygekvartet, Rejcha blæserkvintet, Hubert Simácek,bratsch og Zdenek Kozina, klaver, begge Prag, Kammervereinigung der Blockflöten, Prag og Trio Pro Camera, Prag. I 1968 opstod et hul, sandsynligvis forårsaget af den russiske invasion i Tjekkoslovakiet (august 1968). Prager strygekvartetten spillede igen i 1970 og 1972, men ellers viser programmerne at man har inviteret musikere fra Holland, Schweiz, Tyskland, Østrig, Sverige op igennem 80´erne.

I nyere tid spiller de personlige kontakter en mindst lige så stor rolle som i begyndelsen. Under Frank Borchorsts formandskab kan nævnes Anne Øland, Den Danske Strygekvartet – og Trio con Brio Copenhagen. Vores nuværende formandskab har ved deres musikalske rækkevidde i både ind- og udland formået at skaffe fremragende danske og internationale musikere til koncerterne.

 

Medlemmers oplevelser og tanker gennem tiden

Her nogle erindringer af et tidligere medlem, som var medlem fra 12-års alderen (1951/52):

Ikke alle børn havde de muligheder for musikoplevelser, som jeg. Min far tog mig med til ballet i Det kgl. Teater, min mor tog mig med til opera og koncerter, og jeg sugede til mig, hver gang jeg fik mulighed for at komme med; men koncerterne i Hellerup Kammermusikforening var noget særligt. Man var så tæt på de udøvende musikere, det gav oplevelsen en ekstra dimension.
Nogle af min mors slægtninge boede på Gersonsvej og Duntzfeltsallé i Hellerup. Edvard Lüdolph, kapelmester i National Scala, var blevet gift med min mors kusine, Ingrid Prahm og i familien spillede man sammen og efterhånden opstod idéen til at starte en kammermusikforening.
De første koncerter har jeg ikke oplevet, men fra 1951-52 (12 år) var jeg fast tilhører og fik store oplevelser med derfra.
Om der var andre i min aldersklasse? Jeg husker kun voksne.
I de år jeg gik til koncerter var det Hellerup Parkhotel, som lagde lokaler til, og familien på Duntzfelts allé medbragte altid et par store lysestager til udsmykning af lokalet.
Først da jeg blev voksen og flyttede til Hillerød, slap jeg kontakten. Uden bil var det for tidkrævende at være koncertgænger i Hellerup. Nu med en bil ville afstanden ikke betyde noget.
Inger Thorup (født Mølholm Hansen)

Et medlem som har været med næsten fra begyndelsen, husker med glæde tilbage på det sociale samvær efter koncerterne, hvor musikere og bestyrelsesmedlemmer spiste natmad sammen. Hun og hendes mand lagde i en årrække hus til disse Nachspiele.

Et andet medlem beskriver stemningen ved koncerterne i begyndelsen af 1990’erne som højtidelig og intim. Der var ikke mange yngre medlemmer, og mange af medlemmerne var meget ”hellerupske”: noble ældre herrer med vest og fine fruer med blåt hår og perler, som altid hilste så høfligt. I dag er stemningen ikke så intim i det meget store kirkerum.

Refleksioner fra et medlem
Bortset fra store musikalske oplevelser giver Hellerup Kammermusikforening også anledning til refleksioner.
Når man ser ud over tilhørerskaren, så er det ikke årsunger man ser, snarere det grå guld. Er der grund til at være bekymret? det tror jeg ikke. Vi er i gang med at opdrætte de nye koncertgængere, tre gange i løbet af sæsonen, myldrer det med børn til de berømmede børnekoncerter, så jeg forventer at når børnene vokser til, ser vi dem igen, og at eleverne på konservatoriet nok skal få et publikum.
Nu sidder jeg – på jeg ved ikke hvilket år – i herresiden på andeneller tredje række. Det er de samme hoveder der omgiver mig, det er trygt og hyggeligt, men også sært. Der er dem der kommer i god tid og står i kø foran det forjættede land, og så er der dem der kommer fisende i sidste øjeblik. Det mest mærkelige er, at det er de samme fra gang til gang.
Når jeg sidder der, er det fordi en væsentlig grund til at gå til koncert er at se musikerne, se deres mimik, deres strøg, og at jeg er til celloer.
Peter Budtz

Et nyt medlems oplevelse
Mange års ønske om at blive del af Hellerup Kammermusikforening lykkedes netop som the “Lioness of the Keyboard”: Elizabeth Leonskaja skulle tolke Schuberts sene sonater. Med klar reference til Sviatoslav Richter – nær ven og mentor – blev opførelsen af de tre sonater en medrivende og stærk oplevelse, en magtdemonstration af den russiske klaverskoles kvaliteter. Tankevækkende at så stor en kunstner kan opleves på så nært hold.
Carsten Rose

 

Børn og kammermusik

HKMF har fra sæsonen 2017/18 organiseret og gennemført 3 børnekoncerter i hver sæson. Voksenkoncerterne spilles af fremragende, nationalt og internationalt kendte kammerensembler. At have kontakten til disse meget dygtige musikere giver en unik mulighed for at afholde koncerter tilpasset børn i aldersgruppen 3-12 år. Børnene oplever således et meget højt koncertniveau, idet musikerne dagen inden voksenkoncerten i kammermusikforeningen giver en mindre koncert for børnbestående bl.a. af enkelte dele og satser af koncerten for voksne, suppleret med andre stykker. Børnenes nærhed til musikken er vigtig. Ved at fjerne flere rækker kirkebænke skabes rum såbørnene kan sidde på puder med tæt kontakt til musikerne og værten, som binder de enkelte musikstykker og hele koncerten sammen. Kirkerummet pyntes efter koncerternes tema og indhold. En professionel grafiker og kunstner, Ole Bjørn Gundermann,sørger hver gang for nye indbydende plakater og flyers, som omdeles til kommunens børnehaver, GFO-ordninger, biblioteker og kirker. Resterende plakater uddeles til børnene. Koncerterne er overordentlig velbesøgte.

Børn lytter og deltager i koncerterne med forældre, bedsteforældre eller andre af deres voksne. Her er et par eksempler på børns oplevelse af børnekoncerterne:

Farfar beretter
Hvad er vigtigt og sjovt ved børnekoncerterne?
Johannes på 4 år har været med til en, siddende på skød, han forholdt sig i ro, men var mest optaget af orglet, hvad var nu det for noget. Laura på 7 år har været der hver gang, hun sidder meget gerne på den forreste pude og får hurtigt mavet sig helt op, nærmest på skødet af musikerne, der heldigvis er forældre selv og meget tolerante. Laura vil meget gerne med far eller mor og farfar, om det er musikken, optræden eller Mathias som konferencier der lokker, ved farfar ikke, men hvis man ser Lauras værelse, hænger alle plakaterne der, og det er meget vigtigt at komme hurtigt op og ud i våbenhuset, for tænk om plakaterne slap op!
Farfar bad Laura tænke på hvad hun skulle sige for at lokke sin bedste veninde med til en koncert, her er så i bulletpoint hvad Laura synes er vigtigt.
• Det er sjovt fordi der er god musik.
• Der er flot pynt.
• De har gode ideer.
• De fortæller nogle gode historier.
• Det hele er godt og sjovt.
• At hun også får en fin plakat, glemte hun vist i farten.
Peter Budtz

Og her er indtryk fra Nicolai på 7 år, der var med til koncert første gang med LTSO (Lyngby-Tårbæk Symfoniorkester), da han var knapt 4 år):
Mikael, som han og hans lillebror, Carl, følges med til koncerterne interviewer:
Hvad synes du om at komme med til børnekoncerter?
Godt.
Kan du uddybe det lidt?
Ja, det er god musik! Og så er Mathias så sjov.
Når du siger, at det er god musik, må det jo betyde, at der også findes dårlig musik.
Hvad kunne det være?
Jo, musikken fra “Fortnight” (et computerspil) er dårlig. Og også fra nogle andre computerspil.
Tror du det er fordi du har været med til så mange forskellige koncerter (Børnekoncerter, LTSO, og juletraditionen Nøddeknækkeren), at du nu er begyndt selv at gå til spil?
Det ved jeg ikke.

Carl, 4 år (var med til børnekoncert første gang i jan. 2019 som 3½ årig):
Hvad synes du om at komme med til børnekoncerter?
Godt.
Hvad er det bedste ved det?
Det er musikken.
Er det ikke også sjovt at høre Mathias snakke?
Joh, især dengang han troede det var jul, tog en nissehue på.

Om Nicolais forhold til musik:
En gang forældrene skulle afsted på en biltur af ca. 1 times varighed, lyttedes der til Hammer & Cilius over bilens højtalere; den udsendelse varer imidlertid én time og et kvarter, så da man nåede bestemmelsesstedet, blev Nicolai siddende i bilen så han fik det hele med!”
Mikael Randløv

Kildemateriale til HKMF´s historie: Lokalhistorisk arkiv, Gentofte Hovedbibliotek