Der er nu sat et begrænset antal løssalgsbilletter til salg til koncerten med Trio con Brio Copenhagen kl. 20:30 mandag d. 5. oktober.

Koncerten varer 1 time, og man kan opleve to af største mesterværker skrevet for klavertrio, som trioen levede med i over 20 år.

Program:
Ravel Klavertrio i a-mol (1914)
Brahms Klavertrio i H-dur op. 8 (Endfassung)

Køb billetter her

Vi gør opmærksom på, at man stadigvæk kan nå at melde sig ind i Hellerup Kammermusikforening og opleve hele 7 koncerter med nogle af tidens mest markante danske og internationale musikere i sæson 2020/21 for et beskedent kontingentbeløb på 600 kr. (Løssalgsbillet koster derimod 150 kr)
Og hos os må man gerne låne sit medlemskort ud til familie eller venner, hvis man selv skulle være forhindret i at komme.

Indmeldelse kan ske ved henvendelse til kassereren pr. e-mail info@hkmf.dk
Læs mere om forenings sæsonprogram på www.hkmf.dk

Kære medlemmer

Det er nu muligt at reservere plads til din gæst til koncerten med Trio con Brio Copenhagen kl. 20:30 mandag d. 5. oktober. Dette kan ske via det samme link, I selv har reserveret jeres pladser.

Selv om I først nu bestiller plads til en gæst, kan I godt sidde sammen – hvis I kommer samtidig.

Da man kun får en gæstebillet per person per sæson, bedes I venligst kassere papirudgaven.
Har I familie eller venner som gerne vil overvære koncerten, kan de købe en løssalgsbillet via hjemmesiden.

Aflysning af børnekoncert søndag d. 27. september

Det er med stor beklagelse, at vi må udsætte børnekoncerten “Musikalsk Tidsmaskine” med Zapolski Strygerne og Mathias Hammer søndag d. 27. september på baggrund af de seneste anbefalinger fra myndighederne mht. sociale arrangementer med børn og unge pga. stigende smittetryk især blandt de unge.

Vi planlægger at gennemføre koncerten på et senere tidspunkt, hvor vi igen kan samles til sådan en begivenhed med færre bekymringer om smitte.

Alle allerede købte billetter vil snarest blive refunderet.
Vi beklager meget denne sene aflysning og håber på jeres forståelse!

Vi gør opmærksom på, at foreningens åbningskoncerter mandag d. 5. oktober med Trio con Brio Copenhagen stadigvæk gennemføres, hvor vi opfylder alle afstandsregler mht. Covid-19.

Vigtig meddelse vedr. åbningskoncerten d. 5. oktober med Trio con Brio Copenhagen

Kære medlem af Hellerup Kammermusikforening

Allerførst vil vi takke alle, som har gentegnet abonnement – vi er taknemmelige for opbakningen.

Vi er glade for, at det er muligt at afholde koncerter på nuværende tidspunkt – om end under en anden form end vi er vant til. Vi gør alt, for det skal føles trygt at gå til koncert i Hellerup Kammermusikforening.

Bestyrelsen følger retningslinjer der er givet af Kulturministeriet og Helleruplund Kirke, som
grundet Covid 19, tillader max 140 personer i kirkerummet.

Det medfører at vi afholder to koncerter af 1 times varighed samme aften. Den første koncert kl. 18.30 og den anden kl. 20.30 Mere