Anmeldelse: Dramatisk åbningskoncert med indre spændinger og melankoli

Traditionen tro var det den karismatiske Trio con Brio Copenhagen, der mandag den 1. oktober åbnede sæsonen 2018/19 i Hellerup Kammermusikforening

Af Hans Ovesen

Det var et dramatisk program, Trio con Brio Copenhagen indledte sæsonen med. Beethovens såkaldte Spøgelsestrio, Sjostakovitjs e-mol klavertrio og Brahms’ klavertrio i H-dur. Tre værker, der alle er båret af indre spændinger og melankoli og kun i sjældne øjeblikke overgiver sig til glæde og lystighed.
Aftenen begyndte med et brag, hvor de tre musikere i Beethovens indledende takter i fortissimo, i parallelle oktaver og et forrygende tempo introducerede et af førstesatsens temaer. Det var så publikum nær var skvattet ned af kirkebænkene.
Som så ofte hos Beethoven bliver fortissimo brat til piano og fortsætter i voldsomme dynamiske kontraster.
Det er imidlertid den efterfølgende langsomme, der har givet trioen navn, Spøgelsestrioen, Geistertrio. Beethoven navngav ikke selv sine værker, men hans elev Carl Czerny skrev om largosatsen, at den var ”spøgelsesagtig og fik blodet til at fryse til is, som et genfærd fra det underjordiske”. Det siges, at Beethoven havde lavet udkast til satsen på et ark papir, der også havde noter til en opera om Shakespeares gysertragedie Macbeth, og stemningen i triosatsen ligger da heller ikke fjernt fra stemningen i tragedien.

Personlig sorg

I tredje sats letter det en smule. Et lysere tema opstår i Soo-Jin Hongs violin og overtages af Soo-Kyung Hongs cello for at fortsætte hos Jens Elvekær på klaveret, alt vidunderligt smukt, men uden helt at kunne skjule det underliggende mørke.
Sjostakovitjs klavertrio begynder med de fineste, næsten overjordiske sordintoner i celloen, derefter i violinen og videre i klaveret, men man skal ikke lade sig narre. Snart styrtbløder det i hidsige dissonerende dobbeltgreb på violinen for siden at modulere over i stor sorg i largosatsen og rædsel og en slags forløsning i sidste sats.
Sjostakovitj skrev klavertrioen i 1944 under et ophold på Komponistforeningens Ivanov Institut uden for Moskva kort efter, at han havde mistet en nær ven. I e-mol trioen formår Sjostakovitj som i meget andet af sin musik at rumme både personlig sorg, Sovjetunionens elendighed og verdenskrigens rædsler, det mindste i det største og det største i det mindste.

Brahms sjældent tilfreds

Brahms var en eksperimenterende komponist og sjældent tilfreds med sine værker. De blev skrevet om i ét væk, og mange blev ligefrem kasseret.
Hans musik repræsenterer på samme tid en respekt for og et opgør med klassicismen og romantikken, og det er vel interessant, at Arnold Schönberg, der for alvor sprængte musikkens rammer med sin tolvtonemusik, var meget optaget af Brahms’ værker. H-dur trioen er et ungdomsværk, som han omarbejdede 35 år senere til den udgave, Trio con Brio spillede. I den omarbejdede form har trioen stadig referencer til fortiden, Beethoven og Mendelssohn, men ser samtidig nyt på musikkens form og harmonier med noget intuitivt og fabulerende.

Beundring og benovelse

rio con Brio var i topform. Jeg har anmeldt ensemblet flere gange tidligere, og der er ingen grund til at gentage min uforbeholdne beundring og benovelse. Det er suveræne musikere og et suverænt ensemble. Trioen kan til næste år fejre 20 års jubilæum, som vil blive fejret med udgivelsen af deres indspilninger af samtlige Beethovens klavertrioer. Et kæmpeprojekt som kun kan imødeses med store forventninger.
I de nitten år, trioen har eksisteret, har de spillet – hold nu fast – 1.325 koncerter! Alligevel gav de aftenens koncert med samme vidunderlige entusiasme, præcision, indlevelse og musikalske ekspressivitet som altid.

www.gentofte.lokalavisen.dk