Sæsonprogram 2018/19

Søndag d 23.september 2018 bød Hellerup Kammermusikforening velkommen til sæsonens 1. børnekoncert “Musikalsk Zoo” med Trio con Brio Copenhagen, solist i Den Kongelige Ballet Astrid Elbo og små balletdansere fra Tivoli. Vært i P2, Mathias Hammer, dyrepasser i den musikalske zoologiske have, lærte os at holde ørerne åbne og lade tonerne få adgang til fantasien, hvor vi kunne møde alle havens dyr i vor egen indre billedverden.

Læs mere her.

Søndag 13/1-2019 ved årets Nytårskoncert for børn tog Mathias Hammer atter børn og voksne med på et medrivende musikalsk eventyr. I fortællingen ” Vinterrejse ” fulgte vi prinsen af det fjerne kejserrige Ekrekavien Cristofisius Perprutulus Numsenikus d.3., der ved fødslen blev forbyttet og voksede op i det kolde norden. Længslen efter at gense det eksotiske fædreland og dets rigdomme drev ham ud på en farefuld rejse. På turen gennem stormfulde vinterlandskaber mærkede vi kulden under de mange snefnug ,der var spændt ud som en himmel i kirkerummet, og de knagende istapper under balkonerne. Kanefarten førte os gennem troldenes forheksede rige til Ekrekavien og det smukke palads,, hvor vi blev inviteret til hofbal og fik vi  lov at danse sammen med den fabelagtige, solist i Den kgl. Ballet Alexander Stæger, der optrådte som selveste Mozart.

Rejsen var fuld af musik, der passede til turen. Prinsens bedste eventyr-venner den tyske stjernebratschist Nils Mönkemeyer og den koreanske klaverpoet William Youn betog os med deres spil på bratsch og klaver.

Med tiden indså prinsen , at han var en fremmed Ekrekavien. Han forstod, at lykken ikke er guld og grønne skove, men den ægte kærlighed mellem mennesker, og han besluttede at vende hjem til der, hvor han hørte til i sit hjerte. Sammen drømte vi os til foråret og lærkernes komme med fællessangen JEG VED EN LÆRKEREDE, og børnene fik som ved sidste nytårskoncert roser og plakater med hjem.

Vi hørte:

R. Schumann: 3. sats “Rasch” fra “Märchenbilder (Eventyrbilleder)” for bratsch og klaver op. 113
R. Clarke: 2. sats “Vivace” fra sonate for bratsch og klaver
W. A. Mozart: 1. sats “Allegro” & 3. sats “Menuetto primo & secondo” fra sonate i C-dur for violin (arr. for bratsch) og klaver KV 14
C. Franck: 2. sats “Allegro” fra sonate for violin (arr. for bratsch) og klaver
C. Debussy: “Beau Soir” arr. for bratsch og klaver

Hvordan Boni Stradivarius blev vækket af sin tornerosesøvn og blev til Ida
Omkring 400 børn og voksne var publikummer ved årets sidste børnekoncert i en forårssmykket kirke. Under en himmel af blå og hvide papiranemoner spillede Andreas Brantelid, Ingemar Brantelid, Christian Ihle Hadland og Ville Rose Teilmann, mens Stine Rosengren fortalte sin historie om Andreas´ 312 år gamle cello.

Vi rejste tilbage til 1700-tallets Italien og til Antonio Stradivarius´ værksted, hvor en flot ny cello, Boni Stradivari Pastrami Salami, netop var blevet færdig. Sådan en Stradivarius er et dyrt instrument, så ingen af de musikere der gerne ville spille på den, og som stod og trykkede næserne flade mod Stradivarius´ værkstedsrude, havde råd til at købe den. Derfor kom celloen Boni til at tilbringe flere hundrede år hos forskellige franske rigmænd, som havde penge men ikke sans og evner for at spille musik: Grev Høj i Parykken, Baron von Æggekage og den charmerende Madam Champignon med de flagrende kjoler og den kæmpe appelsinduftende paryk. Her boede Boni sammen med to hunde og en kat. Men hun flygtede fra Madams orange velourpude og efter ca. 200 år endte hun i Schweiz hos en mand, Hegar, der som den første spillede på hende. Hun oplevede krige, som gjorde hende trist, så trist at ingen ville spille på hende. Hun blev igen solgt, denne gang til Horace The Bowlerhat, på hvis engelske slot hun tilbragte 80 år på loftet mellem mange kasserede ting så som gamle dukker og bøger.

I mellemtiden blev Andreas født i Danmark. Han drømte fra helt lille om at spille cello som sin far, han øvede og øvede sig og blev meget dygtig. En dag læste han i avisen om en 300 år gammel cello, som var blevet fundet på et slot i England. Men heller ikke han havde råd til at købe hende. Det havde til gengæld en norsk rigmand, som købte hende, og som mente at Andreas er den helt rigtige til at spille og passe på hende. Nu har Andreas fået sin cello og sin bedste ven. En bedsteven giver man ofte et kælenavn, og Andreas´ kælenavn for sin cello er nu Ida.

Musikken vi hørte var:

Cello Suite / J.S. Bach
Go Down Moses / Amerikansk Spiritual
Serenade Espagnole og Chant du ménestrel / Alexander Glazunov
Variations sur un thème Suisse / Friedrich August Kummer
Requiem / David Popper
Cellokoncert, 2. sats / Edward Elgar