Desværre endnu en aflysning

Kære medlemmer

Vi bliver desværre igen pga. de gældende Corona-restriktioner nødt til at aflyse HKMFs næste koncert, nemlig mandag d. 1. februar med Quatuor Danel.

Næste planlagte abonnementskoncert er mandag den 8. marts med den engelske Doric String Quartet, som vi virkelig håber at kunne gennemføre.

Rising Stars koncerten, som blev aflyst i december, er blevet flyttet til mandag d. 10. maj 2021, og vi tager løbende stilling til videre flytninger og aflysninger.

Bestyrelsen vurderer, at det ville være bedst at se tiden lidt an, så vi kan vurdere den samlede situation, når vi ved mere om afviklingen af resten af sæsonen. Dette inkluderer afholdelse af generalforsamling. Vi holder et møde om dette, så snart dette er muligt.

Vi håber, at alle medlemmer er ved godt helbred og ser frem til den dag, vi igen kan mødes og nyde musik sammen.

Med venlig hilsen
Bestyrelsen i Hellerup Kammermusikforening