mandag, den 9. april 2018, kl. 19:30
Asier Polo & Daniel del Pino (ES), cello og klaver
Sidste koncert på sæsonen byder på en cello/klaveraften med to spanske mestre! Asier Polo er en fænomenal solist, kammermusiker og pædagog. Som solist optræder han med førende orkestre såsom BBC Philharmonic, Orchestra Sinfonica Nazionalle della RAI, Dresdner Philharmonie, Orchestre de Paris, Israel Philharmonic Orchestra og Berliner Symphoniker. Senest i 2016 kunne man opleve Asier Polo i Danmark, som solist i R. Strauss’ Don Quixote med DR SymfoniOrkestret. Asier Polo spiller på en fornem Francesco Ruggieri cello fra Cremona, bygget i 1689.
Ved klaveret møder vi den spanske mesterpianist, Daniel del Pino. Han har vundet et utal af internationale priser og er kendt for sit virtuose og elegante klaverspil. Han er hyppig gæst ved førende festivaler og i koncertsale i Europa, Asien og Nordamerika og er i dag klaverprofessor ved konservatoriet i San Sebastian, hvor Polo også underviser.
Johann Sebastian Bach: Gambesonate nr. 2 i D-dur
Johannes Brahms: Cellosonate i F-dur op. 99
Gaspar Cassadó: Suite for cello solo
Enrique Granados: “Quejas, o la Maja y el Ruiseñor” fra “Goyescas” og “El Pelele” for klaver solo
Manuel de Falla: Suite Popular Española

