6 stjerner til åbningskoncerten!
* * * * * *
Anmeldelse: En magisk aften
Trio con Brio Copenhagen gav en hypnotiserende smuk koncert i Helleruplund Kirke
AF HANS OVESEN
Vidunderligt. Fantastisk. Rystende. Betagende. Ord slår ikke til, når Trio con Brios koncert ved sæsonåbningen i Hellerup Kammermusikforening skal beskrives. Fra første violinstrøg var publikum som hypnotiseret.
Trioen, der består af Soo-Jin Hong på violin, Soo-Kyung Hong på cello og Jens Elvekjær på klaver, havde tre værker på programmet. Bent Sørensens foruroligende og dybt fascinerende Phantasmagoria efterfulgt af Maurice Ravels intense klavertrio i a-mol. Efter pausen Antonin Dvoraks sansemættede klavertrio Dumky.
Det er blevet sagt om Bent Sørensens musik, at den minder om noget, man aldrig har hørt! En finurlig og i sit paradoks ganske præcis beskrivelse af et pragtværk som Phantasmagoria, der er skrevet til Trio con Brio.
Phantasmagoria var oprindelig en betegnelse for et ‘rædselsteater’, hvor spøgelsesagtige skygger blev projiceret op på et lærred af kraftige lamper, og Sørensens musik har netop denne karakter af noget ubestemmeligt; skygger, der tager form og lige så hurtigt går i opløsning.
Tonerne i violin og cello fastholdes sjældent, men bliver til glidende figurer i lange glissandoer. I skyggespillet mellem de to instrumenter dukker så klaveret op og kan ikke som strygerne opløse sine egne toner, men bliver et klart og sart klingende modspil til strygernes skyggedans.
Alting fortoner sig, selv tiden, og munder til sidst ud i nye mindelser i form af en fjern nynnen, måske en vuggevise.
Smuldrende kirkemure
Efter dette både poetiske og dramatiske stykke musik kunne det umiddelbart forekomme brutalt at fortsætte med musik af den langt mere kontante Ravel.
Men nej, også hos Ravel er der noget ugennemskueligt på færde, her først og fremmest i det rytmiske. I første sats i kontrasten mellem klaverets faste bas og melodistemmens punkteringer og forskudte betoninger, i finalen i flydende brudte akkorder i de ‘skæve’ taktarter fem og syv fjerdedele.
I tredjesatsens langsomme Passacaille falder tingene lidt til ro med en enkel, iørefaldende melodi, der går på omgang mellem de tre instrumenter i forskellige intervaller. Det hele afsluttes i et dramatisk crescendo, der kan få kirkemure til at smuldre.
Dramatiske Dvorak
Dvorak kaldte selv sin klavertrio for Dumky, flertalsbetegnelsen for ukrainsk dans, dumka, og klavertrioen er da også nærmest en dansesuite, der ligesom baroksuiten er formet over en række danse.
I Dvoraks suite glider de slavisk inspirerede danse umærkeligt over i hinanden og veksler mellem det vemodige og det hurtige og lystige. Det er meget lyrisk og gribende, og det er dramatisk, medrivende og befriende.
Trio con Brio Copenhagen er suveræne musikere, hver for sig og sammen. De har i deres spil en dynamisk og nuanceret spændstighed, som er enestående – fra det forfinede, næsten uhørlige pianissimo til det voldsomste fortissimo, der leveres uden at gå på kompromis med tonekvaliteten – og de har et musikalsk overblik og en præcision i sammenspillet, der er uovertruffen.
Det er på én gang ekstremt disciplineret og ekstremt følsomt.
Efter en langvarig, stående applaus gav trioen et ekstranummer, en sats fra Mendelssohns klavertrio i d-mol, et pragtfuldt melodisk stykke, der fik aftenens kraftfulde magi til at falde på plads på smukkeste vis.
Trio con Brio Copenhagen, koncert i Helleruplund Kirke, 3. oktober.