Andreas og hans 312 år gamle ven, Stradivarius

Hvordan Boni Stradivarius blev vækket af sin tornerosesøvn og blev til Ida
Omkring 400 børn og voksne var publikummer ved årets sidste børnekoncert i en forårssmykket kirke. Under en himmel af blå og hvide papiranemoner spillede Andreas Brantelid, Ingemar Brantelid, Christian Ihle Hadland og Ville Rose Teilmann, mens Stine Rosengren fortalte sin historie om Andreas´ 312 år gamle cello.

Vi rejste tilbage til 1700-tallets Italien og til Antonio Stradivarius´ værksted, hvor en flot ny cello, Boni Stradivari Pastrami Salami, netop var blevet færdig. Sådan en Stradivarius er et dyrt instrument, så ingen af de musikere der gerne ville spille på den, og som stod og trykkede næserne flade mod Stradivarius´ værkstedsrude, havde råd til at købe den. Derfor kom celloen Boni til at tilbringe flere hundrede år hos forskellige franske rigmænd, som havde penge men ikke sans og evner for at spille musik: Grev Høj i Parykken, Baron von Æggekage og den charmerende Madam Champignon med de flagrende kjoler og den kæmpe appelsinduftende paryk. Her boede Boni sammen med to hunde og en kat. Men hun flygtede fra Madams orange velourpude og efter ca. 200 år endte hun i Schweiz hos en mand, Hegar, der som den første spillede på hende. Hun oplevede krige, som gjorde hende trist, så trist at ingen ville spille på hende. Hun blev igen solgt, denne gang til Horace The Bowlerhat, på hvis engelske slot hun tilbragte 80 år på loftet mellem mange kasserede ting så som gamle dukker og bøger.

I mellemtiden blev Andreas født i Danmark. Han drømte fra helt lille om at spille cello som sin far, han øvede og øvede sig og blev meget dygtig. En dag læste han i avisen om en 300 år gammel cello, som var blevet fundet på et slot i England. Men heller ikke han havde råd til at købe hende. Det havde til gengæld en norsk rigmand, som købte hende, og som mente at Andreas er den helt rigtige til at spille og passe på hende. Nu har Andreas fået sin cello og sin bedste ven. En bedsteven giver man ofte et kælenavn, og Andreas´ kælenavn for sin cello er nu Ida.

Musikken vi hørte var:

Cello Suite / J.S. Bach
Go Down Moses / Amerikansk Spiritual
Serenade Espagnole og Chant du ménestrel / Alexander Glazunov
Variations sur un thème Suisse / Friedrich August Kummer
Requiem / David Popper
Cellokoncert, 2. sats / Edward Elgar