Medlemsmail

Kære medlemmer
Det har været en mærkelig og farlig tid i de sidste måneder, og vi håber at alle medlemmer er kommet godt og sikkert igennem indtil nu. Intet har været som det plejer, men vi håber, at situationen bliver ved med at forbedre sig de næste måneder, så vi kan gennemføre næste sæson under så normale omstændigheder som muligt.

Det er desværre muligt, at der stadig er diverse krav og hensyn som skal tages stilling til i efteråret. Derfor har vi allerede en idé til hvordan man evt. kan løse kapacitetskrav og afstandskrav. Hvis situationen kræver det, kan koncerterne f.eks. forkortes til cirka 1 times varighed og spilles 2 gange. Dvs. 50 % af publikum kommer kl 18:00 til en times koncerts, og de resterende 50% til en koncert kl. 20:00. Det er et koncept, som vi ved at der arbejdes med internationalt. Dette er selvfølgelig ikke optimalt, men kan, hvis det bliver nødvendigt, være en god måde at holde vores musikforening kørende i disse svære tider.

Bestyrelsen vil overveje situationen løbende og melde ud i god tid inden sæsonstart.

Nu til programmet: som det fremgår, er den aflyste koncert i 2019/20 sæsonen med Henning Kraggerud og Clare Hammond blevet flyttet til januar 2021, og derfor når vi op på 7 koncerter + 3 børnekoncerter i næste sæson.

Hvis der er nogle medlemmer, som ikke ønsker at forny deres medlemsskab i 2020/21, kan man få refunderet 100 kr for den sidste koncert.

Vi håber meget, at I vil bakke op og bibeholde jeres medlemskab, så musikforeningen kan fortsætte også i næste sæson. Det er vigtigt at støtte og holde fast også i kulturen i disse tider.

Kontingentet er uændret på 600 kr per sæson. Børnekoncerter er fortsat ikke inkluderet i kontingentet, men som medlem får man løsslagsbilletten til halv pris.
Betaling af kontingent kan ske kontant til kassereren eller via bankoverførsel: Reg. nr.: 2135 Konto: 6270 160 342. Ved betalingen bedes De skrive beløbet og naturligvis navn og adresse (evt. flere navne). Vi vil også meget gerne have evt. e-mail adresse og telefon anført så vi hurtigt og billigt kan give besked om eventuelle ændringer. Ved bankoverførsel udleveres medlemskort og gæstebilletter ved den følgende (sæsonens første koncert), men der sendes altid en kvittering for indbetaling.

Varmeste hilsener fra bestyrelsen

Jens Elvekjær