Endnu en aflysning

Det er med stor beklagelse, at vi må aflyse koncerterne søndag d. 10. januar (børnekoncert) og mandag d. 11. januar med Henning Kraggerud, Clare Hammond og Alma Kraggerud pga. de forlængede corona-restriktioner. Den planlagte generalforsamling d. 11. januar aflyses ligeledes.
Bestyrelsen arbejder på at finde nye datoer til de aflyste koncerter og generalforsamling og melder ud til jer, så snart der er nyt.

Næste abonnementskoncert bliver mandag den 1. februar med den franske Quatuor Danel.
Vi håber, at situationen til den tid har ændret sig så meget, at koncerten kan gennemføres.

Vi håber, at alle medlemmer er kommet godt ind i det nye år og ser frem til den dag, vi igen kan mødes og nyde musik sammen.

Med venlig hilsen
Bestyrelsen i Hellerup Kammermusikforening