6 stjerner til sæsonens sidste koncert!
* * * * * *
Anmeldelse: Når det kilder og kradser
Den Danske Strygekvartet sluttede sæsonen for Hellerup Kammermusikforening af på flotteste vis i Helleruplund Kirke
AF HANS OVESEN
Det er Joseph Haydn, der er far til nogle af de væsentlige genrer, vi i dag forbinder med den wienerklassiske musik. Symfonien, klaversonaten og strygekvartetten.
I de næsten 30 år, han tilbragte på slottet Eszterháza, blev han ved med at eksperimentere med musikkens udtryk og rendyrkede efterhånden eksperimenterne til en systematisering af instrumentbesætning og musikalsk form.
Mozart, Beethoven og mange andre af det tidlige 1800-tals komponister vedkendte sig gælden til papa Haydn, som Mozart kaldte ham.
Men regler er til for at brydes, og Haydn selv overskred ofte sine egne formkrav. Det gør han blandt andet i sin strygekvartet i C-dur op. 54, som var første nummer på sæsonens sidste koncert i Hellerup Kammermusikforening, der fandt sted i Helleruplund Kirke sidste mandag.
Spændstige strygere
Den Danske Strygekvartet stod for sæsonafslutningen, og bedre kunne det ikke gøres. Haydn og resten af aftenens program blev spillet krystalklart og med den spændstighed, der kendetegner de fire strygere.
Som modvægt til den lyse – og lysende – Haydn fik vi Strygekvartet nr. 3 fra 1983 af russeren Alfred Schnittke.
Her er der ganske andre boller på suppen, forløb og pludselige brud, korte motiver og brede klangflader, alt sammen med tilbagevendende omdrejningspunkt i et lille citat af henholdsvis Orlando di Lasso og Beethoven.
Det er faretruende, uhyggelig, ja, ind i mellem ligefrem rystende musik, og den bliver kun mere uhyggelig af hele vejen at være holdt sammen af de to citater i tonearter, vi er fortrolige med, og som gør de omgivende dissonanser og skridende glissandi endnu mere kradse.
Efter pausen lettede det så igen med Beethovens strygekvartet i B-dur op. 18, der har mindelser om både Haydn og Mozart, men som også bevæger sig ud over forgængernes formsprog, blandt andet i tredjesatsens 6/8 takt med synkoper og forskudte betoninger og i slutsatsens indadvendte melankoli.
Den Danske Strygekvartets fire musikere er fantastisk dygtige både hver for sig og som ensemble, og så forskellige komponister som Haydn, Schnittke og Beethoven blev spillet med lige stort overskud og overblik.
Fyldt til bristepunktet
Kvartetten leverede en yderst fornem afrunding af sæsonen, og Helleruplund Kirke var fuldt fortjent fyldt til bristepunktet. Dog skulle man nok for en anden gangs skyld bede publikum, der glemmer at slukke for mobiltelefonen, om i det mindste at indstille telefonens ringesignal til samme toneart som den, musikken spilles i.
Afslutningsvis skal det bemærkes, at de noter om musikken, der ved hver af Hellerup Kammermusikforenings koncerter er trykt i programmet og forfattet af Tom Boye Poulsen, er indsigtsfulde og en glimrende hjælp til en dybere forståelse af den musik, der er på programmet.
Der er al mulig grund til at glæde sig til næste sæson.