En værdig sæsonfinale

* * * * * *
Anmeldelse: Strålende afslutning på kammermusiksæsonen

Villabyernes anmelder lod sig overstrømme af hektisk flagrende bueslag og de sarteste harmonier, da Hellerup Kammermusikforening afsluttede sæsonen

AF HANS OVESEN

Der var tre værker på programmet, da Hellerup Kammermusikforening 20. marts afsluttede sæsonen med den tyske Fauré Kvartet: Japanske Toshio Hosokawas ‘Water of Lethe’, Gabriel Faurés ‘Klaverkvartet nr. 1 i c-mol’ og Modest Mussorgskijs ‘Udstillingsbilleder’.
Kvartetten består af Erika Geldsetzer, violin, Sascha Frömbling, bratsch, Konstantin Heidrich, cello og Dirk Mommertz, klaver.
‘Water of Lethe’ er komponeret af den 62-årige Hosokawa til Faurékvartetten. Titlen henviser til floden Lethe fra den græske mytologi.
Drikker man dens vand på den sidste rejse ned i underverdenen, glemmer man livets fortrædeligheder.

Toner fra uendeligheden

Værket indledes af tyste strygere, næsten uhørlige, som om tonerne er opstået uendeligt langt væk og af sig selv finder sammen i de sarteste harmonier.
Efterhånden tager de til i intensitet, suppleres af klaveret, i et voldsommere og voldsommere crescendo, hvor strygernes glissandi bliver til hektisk flagrende bueslag. Skyer af flagermus.
Det er stærkt dramatisk og vidunderligt smukt og slutter med violinens, bratschens og celloens allerhøjeste toner, spillet helt rent og i betagende samklang så sagte som i starten.

Stærkt senromantisk

Gabriel Fauré (1845-1924), som ensemblet har taget navn efter, blev uddannet af blandt andre Saint Saëns.
De befandt sig begge ved overgangen mellem senromantikken og impressionismen, og aftenens c-mol kvartet er stærkt senromantisk i første og tredje sats, mens klaverets trillede figurer mod strygernes pizzicato i den lystige andensats indvarsler den impressionisme, som Fauré var en af fædrene til.
Fauré, der almindeligvis er mest kendt for sit Requiem, skrev to klaverkvartetter med den klassiske besætning klaver, violin, bratsch og cello.
Kvartetten i c-mol påbegyndte han i 1876 og færdiggjorde i 1879 i en kærlighedsperiode, der sluttede brat, da hans kæreste opløste forholdet kun fire måneder efter, at de havde forlovet sig.
Den dybe smerte i tredje sats kan høres som Faurés sorg over bruddet, af Faurékvartetten overbevisende følsomt fremført endnu langsommere end tempoangivelsens adagio.
Den muntert dramatiske Finale er Faurés egen revision fra 1883 af den oprindelige og nu ukendte sidste sats.
Mussorgskijs ‘Udstillingsbilleder’ er skrevet i inspiration fra en mindeudstilling for maleren og vennen Viktor Hartmann.
Værket er bygget op af korte satser, der hver er en musikalsk fortolkning af et billede – Dværgen, Det gamle Slot, Tuilerierne etc. – og bundet sammen af varierede mellemsatser, der illustrerer de skiftende indtryk hos beskueren i dennes ‘promenade’ fra billede til billede.

Fascinerende fremførelse

Mark Twain skal have sagt om Richard Wagner, at hans musik er bedre, end den lyder. Om Mussorgskijs ‘Udstillingsbilleder’ kan man sige, at musikken er bedre end billederne.
Hartmanns billeder er ikke specielt interessante, flere af dem langt mere dekorative end kunstnerisk engagerende. Derimod er Mussorgskijs musik aldeles medrivende.
Kompositionen er fra Mussorgskijs hånd skrevet for soloklaver, men er efter hans død bearbejdet til forskellige orkesterudgaver, hvoraf den mest kendte vel er Ravels.
Aftenens udgave er Faurékvartettens eget arrangement for klaverkvartet.
Ligesom Faurés klaverkvartet er ‘Udstillingsbilleder’ et senromantisk værk og hos Mussorgskij med kraftige nationalromantiske associationer.
Det er på mange måder et sært og fascinerende værk med sine næsten pågående billeddannelser – billeder, der bliver til musik, som hos tilhøreren danner nye billeder – og som efter denne anmelders mening har det bedst i den rene klaverudgave.
I orkester- og kammerensembleudgaverne er der tendens til – og det gælder også Faurékvartettens udgave – at de dramatiske satser bliver lovlig pompøse.

En værdig sæsonfinale

Aftenen sluttede med et ekstranummer, en lille ‘Scherzino’ af polske Alexandre Tansman, også denne fremført med kvartettens spændstige, inciterende og uhyre præcise sammenspil.
En særdeles fremragende afslutning på endnu en rig sæson.

www.gentofte.lokalavisen.dk